Kalender
<september 2017>
mationtofr
3528293031123
3645678910
3711121314151617
3818192021222324
392526272829301
402345678
Det sker

Et forår med succes - nu venter serie 2 og nye udfordringer

 

Efter et forår hvor samarbejdet mellem Fjelsted/Harndrup IF og Brenderup IF på seniorplan tog sin begyndelse, har holdet nu kæmpet sig til en oprykning til serie 2. Der venter dermed nye spændende udfordringer i den kommende sæson, hvor Peter Hermansen vender ”hjem” og overtager trænergerningen. 

 

I det tidlige forår blev et samarbejde mellem Fjelsted/Harndrup IF og Brenderup IF for herre senior en realitet. Foråret bar derfor i høj grad præg af, at de to klubber skulle forenes til et fælles hold. Både i serie 3.1 og serie 4 fandt de to hold dog hurtigt melodien, hvilket betyder at serie 3-holdet via fem sejre og en uafgjort i ni kampe har sikret sig en 5. plads og dermed oprykning til serie 2. Serie 4-holdet formåede samtidig at opnå en delt andenplads i gruppen med seks sejre og to uafgjorte i 11 kampe. Dermed klarede begge hold sig godt, hvilket blev krydret med avancement i Albani pokalturneringen hele vejen til kvartfinalen, der dog desværre blev endestationen i en tæt kamp imod Nørre Aaby. Ikke kun sportsligt har foråret været en succes, også socialt er der blevet knyttet mange nye venskaber og gode fester er blevet afholdt.

Nu venter et efterår, hvor en gammel kending, Peter Hermansen, vender hjem og overtager trænergerningen efter Rene Andersen, der midlertidigt og med succes har besiddet den post. Fokus i efteråret bliver at få godt gang i træningen og derudover skal begge hold fortsætte de gode præstationer fra foråret. Hvis det lykkes, vil selv de bedste hold i rækkerne formentlig få vanskeligt ved at hente tre point mod BIF/FHIF.

Sidst i juli startede træningen op igen, og den har indtil videre været godt besøgt. Der trænes i øjeblikket mandag og onsdag kl. 19:00-21:00 i Brenderup og efter den 22. august trænes der tirsdag og torsdag samme tid. Så har du lyst til at blive en del af det lokale fodboldhold, er du mere end velkommen til at møde op uanset ambitionsniveau! Du kan enten bare møde op til træning eller kontakte Peter Hermansen på 28517993 eller Emil Weimar på 26358078. Derudover er man naturligvis også mere end velkommen til at komme og bakke holdet op i kampen om point i tabellen. Holdenes kampprogram med info om tid og spillested kan findes her

Af Emil Weimar